Den Indiske Plade er en tektonisk plade, som oprindelig var en del af det gamle Gondwana-kontinent, fra hvilket den rev sig løs for siden at blive en af de større plader. Den smeltede sammen med den tilstødende Australske Plade for omkring 50-55 millioner år siden. Den udgør i dag den største del af den Indo-Australske Plade som omfatter det indiske subkontinent foruden en del af bassinet under det Indiske Ocean.
I den sene Kridt-tid for omkring 90 millioner år siden, efter at det sammensluttede Indien og Madagaskar havde revet sig løs fra Godwanaland, rev den indiske plade sig løs fra Madagaskar. Den begyndte at bevæge sig mod nord med en hastighed på omkring 20 cm/år. [1] og stødte så sammen med Asien for 50-55 millioner år siden i Eocæn-epoken af Kænozoikum-æraen. I løbet af denne tid tilbagelagde den indiske plade en distance på 2.000-3.000 km og bevægede sig hurtigere end nogen anden kendt plade. I 2007 fastslog tyske geologer, at grunden til, at den indiske plade bevægede sig så hurtigt, er, at den kun er halvt så tyk som de andre plader, som tidligere udgjorde Gondwanaland.
Kollisionen mellem den Eurasiatiske Plade langs med grænsen mellem Indien og Nepal dannede de orogener, som formede det Tibetanske Plateau og Himalaya-bjergkæden, ved at sediment løftede sig op som jord foran en plov. Den indiske plade bevæger sig i øjeblikket mod nordøst med en hastighed på 5 cm/år, medens den eurasiatiske plade bevæger sig mod nord med en hastighed af kun 2 cm/år. Dette medfører, at den eurasiatiske plade deformerer, og at den indiske plade komprimerer med en hastighed på 4 mm/år.